SÅDAN BESTILLER DU TID

Inden tidsbestilling

Det er din egen læge, der afgør, om du skal henvises til en hudlæge. Det er helt op til dig, hvilken hudlæge du ønsker, og du skal selv ringe til den hudlæge, du vælger og bestille tid. Det er kun den tilstand eller sygdom, din egen læge har skrevet på henvisningen, som hudlægen må behandle dig for.

 

Sådan skal du gøre

Når din egen læge har lavet en henvisning til en hudlæge, kan du kontakte os i vores telefontid og bestille en tid. Ved udeblivelse (uden afbestilling) vil dit forløb blive afsluttet.

 

Til konsultationen

Husk at medbringe dit gule sygesikringsbevis, som skal scannes ind ved hvert besøg i klinikken.

Vi bestræber os på at overholde tiderne, men der kan opstå ventetid, da vi også modtager akutte patienter. Der er afsat ca. 10 minutter til hver konsultation.